De Fattige tyskere

Tyskland er et af Europas rigeste lande. Men det er også et land, der har en underklasse der står i stærk kontrast til rigdommen. Med meget lave velfærdsydelser og et benhårdt bureaukrati er det op til civilsamfundet og hjælpeorganisationer at tage hånd om en stor del af denne underklasse.

Mange tyske borgere er afhængige af hjælpeorganisationer. Blandet andet ”Die Tafel”, en samling af maduddelingssteder, er vokset betydeligt siden 2005, hvor Hartz IV gjorde sit indtog. 1.6 millioner mennesker er på landsplan afhængige af den ugentlige hjælp, de kan hente på maduddelingsstederne – i praksis endnu flere, fordi hjælpen til én person ofte forsørger en hel familie

En tysker kan få 424 euro om måneden i kontanthjælp udover huslejen. Lidt mindre for par. Det er det beløb, der er fastsat i Hartz IV socialreformen. Reformen var den sidste i en række af stramninger af arbejdsmarkedet, der blev indført for at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt, og for at sikre et større udbud af arbejdskraft.

Resultatet blev nye, strengere jobcentre, kortere dagpengeperiode samt en lavere sats til de mennesker, der faldt udenfor dagpengeperioden.

Med 424 euro i hånden er det op til modtageren selv at få dækket alle dagligvareindkøb, medicin, strøm, vand, tøj og møbler.